Faglige tilgange og pædagogiske metoder
Vi laver udredning og arbejder med de udviklingsmuligheder der er, for at give indhold og livskvalitet og for med tiden at borgeren kan bo i passende botilbud med andre.Borgeren inddrages i de daglige gøremål, efter interesse.
Der udarbejdes tjenstetidsplan der tilgodeser borgerne med meget få skift. Der udarbejdes status og planlægges mål for indsatsen på handleplans en gang årligt. Dette gøres i samarbejde med pårørende og kommune. En gang årligt udarbejdes et sammendrag af de foreliggende status som grundlag for pædagogisk indsatsplan.
Forslag og ændringer der er enighed om, indarbejdes i planen.
Målet for borgeren er at forebygge at personen bliver utryg, angst eller aggressiv.
Borgeren skal opleve sig selv som et selvstændigt og aktivt menneske, der mødes med den anerkendende tilgang. Personalet skal støtte og udvikle relation, med stor respekt for borgerens integritet.
Borgerrettede målsætninger
Ud fra neuropædagogisk screening tilpasses krav til dagligdagen således, at der vil være mulighed for en langsigtet udvikling i forhold til adfærd. Dette sker gennem særligt tilpassede rammer og struktur. Dagligdagen visualiseres med dagstruktur, samt anvisninger af hvad der skal ske (forudsigelighed).
Vi arbejder med, at borgeren føler sig tryg i sociale sammenhænge. Dette gøres, ved deltagelse i sociale arrangementer med andre borgere, eksempelvis musik arrangementer og deltage i kulturelle aktiviteter. Derudover er der mulighed for deltagelse i hjerneskadeforeningens aktiviteter. Aktiviteterne vil blive tilrettelagt ud fra borgerens ønske og ressourcer.
Faglige tilgange
Elementer fra teacch
En pædagogisk praksis der tager udgangspunkt i, at det daglige pædagogiske arbejde tilrettelægges ud fra en struktureret pædagogisk referenceramme. Hvor overskuelighed, forudsigelighed, tydelighed, og gentagelser er de bærende elementer
De Små Skridt
Det er en faglig tilgang, der har fokus på mulighederne for udvikling i små skridt frem for mål om store skridt.
Formålet er at hjælpe en person i sin udvikling.
Neuropædagogisk tilgang
En neuropædagogisk tilgang er en faglig tilgang, der har fokus på hjernens funktion.
Formålet er at give personen mulighed for at trække på sine stærke sider inden for områder som opmærksomhed, kommunikation, hukommelse, orienteringsevne og social funktion.
Low Arousal
Det er en konflikthåndterings metode uden konfrontation. Vi anvender metoden når borgeren er ved at komme i kontroltab eller borgeren søger konflikt. I disse situationer forholder vi os roligt og hvis muligt afleder vi.
Metoder
Overordnet dækker metoderne over de pædagogiske metoder vi ønsker at anvende over for borgerne, for at tilskynde til en ligeværdig og anerkende tilgang.
Vi ønsker at hjælpe borgeren med at opnå personlig og social kompetence gennem kognitive teknikker og et anerkendende fokus på borgerens ressourcer.
Sociale historier
er kortfattede historier til, at beskrive sociale situationer for bedre at kunne forstå konkrete sociale situationer, og giver mulighed for ,at finde en mere hensigtsmæssig social adfærd
Vi arbejder med Sociale historier for at give borgeren muligheder for at gennemgå sociale situationer og aktiviteter, verbalt.
Dette for at sikre at borgeren får muligheder for at blive accepteret og inkluderet i lokalsamfundet. samt give borgeren mulighed for agere relevant i tilrettelagte situationer.
Herudover ønsker vi at borgeren har en aktiv hverdag med indflydelse på eget liv.Vi anvender blandt andet sociale historier for at skabe genkendelighed omkring faste aktiviteter. Herudover benyttes sociale historier til at forberede borgeren på planlagte aktiviteter som borgeren skal deltage aktivt i. Hermed kan borgeren i samarbejde med personale udføre dagligdags rutiner.
Der tages udgangspunkt i borgerens ressourcer og der stilles dermed ikke krav som borgeren ikke kan honorere.
Der tages udgangspunkt i borgeren psykiske /fysiske habitus, således
At borgeren ikke sættes i situationer borgeren ikke kan håndtere.
Konflikter minimeres herved.
socialpædagogisk metode
En socialpædagogisk metode er en metode, der anvendes til systematisk at vurdere og stimulere en persons fysiske, psykiske og sociale udvikling eller levere vejledning, omsorg, støtte og kompenserende hjælp, der har til formål at fastholde eller udvikle en persons funktionsevne og muligheder for selvstændighed og selvbestemmelse i forhold til personens situation.
Kognitiv Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik (KRAP
Kognitiv Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik er en metode, hvor udfører hjælper en person med at opnå personlig og social kompetence gennem kognitive teknikker og et anerkendende fokus på personens ressourcer.
Kognitiv vil sige, at vores individuelle måde at fortolke og vurdere en situation på afhænger af hvilke tanker, følelser og sanser, der aktiveres. Dette motiverer så vores handlinger. Ofte har to mennesker vidt forskellige opfattelser af den samme her og nu situation, afhængig af erfaringer og tidligere oplevelser, samt hvilke forventninger vi har fremadrettet.
Ressourcefokuseret handler om, at alle mennesker indeholder ressourcer. Al adfærd og måder at være sammen med andre mennesker på, handler om at vi dybest set altid gør det bedste vi kan i en given situation, med de mennesker og de udfoldelsesmuligheder, der er til stede. Velvidende at ikke alle strategier er hensigtsmæssige, hverken på kort eller lang sigt, så ses de som værende ’det bedste bud’.
Anerkendende betyder, at vi må vise interesse for at kende noget til det andet menneske for at vi kan møde vedkommende og validere det netop der, hvor vedkommende er i sit liv. Anerkendelse af sig selv er fundamentet for at vi kan indgå i anerkendende relationer til andre. At blive mødt med anerkendelse er forudsætningen for dannelsen af et sundt selvværd, interesse for andre mennesker og tillid til, at én selv og andre er betydningsfulde.
Pædagogik er relateret til praksis. Det er en pædagogisk metode, der kan anvendes i processen med at gøre en hensigt til handling.
Fejlfri læring
Metoden kan anvendes til at lære dagligdags færdigheder, hvor man støtter borgeren i at får tilstrækkelig med hjælp fra medarbejderen til at udføre opgaven.
Dette kan eksempelvis være ved at give borgeren en “køreplan” med 5 punkter til at koge ris, hvor man som medarbejder selv udfører 4 af punkterne og beder borgeren om at udføre det sidste.
Ugen efter vil man så som medarbejder udføre 3 af punkterne og bede borgeren om at lave de sidste to osv.
Dette gøres indtil man til sidst prøver at få borgeren til at koge ris helt uden hjælp og “køreplan”.